Kalender

På kalender siden kan du læse alle tilgængelige informationer om løb/etaper, melde dit hold til løbene og efter løbet se resultater og stillinger.

Dato
Det giver sig selv :-)

Løb
Her kan du se hvad løbet/etapen hedder, og når du klikker på løbet/etapen, kan du se ruteprofilen. Ud fra ruteprofilen kan du sammensætte dit hold. Et løb i bjergene skal måske ikke bestå af lutter flad/enkeltstartspecialister. Her er det nok bedre at vælge nogle stærke bjergryttere. :-)
Husk at jo bedre din leders "lederskab" evne er, og jo stærkere dit hold er generelt, jo bedre vil rytterne også klare sig individuelt i løbet/etapen.

Tour (Stilling)
Ved at klikke på tour/løbs navnet, kan du se hvor meget pengepræmien er på. Beløbet er et maksimalt beløb. Det vil sige at hvis der er under 75 deltagere i løbet, falder pengepræmien alt efter hvor få der er med i løbet. Hvis der er 40 med i løbet, bliver der udbetalt omkring halvdelen af det beløb der står når du klikker på løbsnavnet.

Resultat (Stilling)
Her kan du se resultatet af dagens løb/etape. Du kan også se hvem der vandt de indlagte spurter (under etapeløb).

Taktik
Her tilmelder du dit hold, vælger din leder og hvor intensivt dine ryttere skal køre i løbet.
For hver ekstra % du vælger at lade dem køre i forhold til standarden (70%), koster det dem 1% i fitness. Dvs en rytter der kører med 70% tager de minimale 5%. Hvis han startede løbet med 100% fitness, vil han derfor have 95% tilbage efter løbet. Hvis han i stedet kører med 85%, vil det koste ham de minimale 5% + forskellen mellem 70 og 85 (15%), dvs i alt 20%. Efter løbet vil han derfor kun have 80% fitness tilbage.

Da en rytter normalt kun får 20% fitness tilbage under ugens træning, skal der ikke meget hovedregning til at regne ud, at man skal spare på energien under Tours, hvor der ofte er 4-5 etaper på en uge.

Under taktik, kan du også vælge noget udstyr. Der er både negative og positive aspekter ved hver udstyrstype, og du behøver ikke vælge udstyr. Hvis du vælger udstyr, koster det 1000$ pr udstyrsdel.

Unless otherwise stated, the content of this page is licensed under Creative Commons Attribution-ShareAlike 3.0 License